KEVIN & MATS BYDER VELKOMMEN

Når Cheap Monday slår dørene op for den nye flagshipstore i København på fredag, står svenskerne Kevin og Mats klar til at byde velkommen med Københavns største jeans udvalg og masser af rock n roll attitude. I fredags tog vi turen forbi biksen for at få et par øl med drengene og en lille sneak peak på hvad der venter os når butikken åbner.
Da vi trådte ind, fik vi lidt af et chok - da vi begge tydeligt husker hvor tiltrængt og småt Zoo Bar var når vi drak vores fyraftens øl. Lokalet der mødte os var enormt (6 gange større end Zoo Bar er ingen overdrivelse) og en vandvittig Cheap Monday rock n roll ånd bød os velkommen til et butiks univers uden lige. Du kan glæde dig til stål, finér, fem forskellige gulve, de gamle vægge, lofte, tapeter og endda rester af Hornsleths vægmalerier, og ja intet mindre end 7.000 par jeans i 114 forskellige styles og vaske. Modellen tight findes f.eks i fire vaske man kun får fat på i Københavner butikken. Med andre ord, mulighederne for at finde det perfekte par jeans burde være store. Man skal dog ikke glemme at Cheap Monday er meget mere en kun jeans. Butikken repræsenterer selvfølgelig hele kollektionen, og for jer der så vores billeder fra Stockholm Fashion Week tidligere i sommer, ved at der er mange godter at glæde sig til, specielt fra 2010 kollektionen.
For at bevare den gamle butiks/skrædder ånd, kan du få lagt dine jeans op med det samme, eller få printet en customized tee på de gamle fabriksmaskiner som har hver deres ø-område. Ydermere vil der være dj`s som byder weekenden velkommen med rock n roll toner og forhåbentlig en masse events med live bands, så butikken bliver det livsstilskoncept drengene ønsker at den skal blive. For Cheap Monday butikken, skal være et sted man føler sig velkommen og kan blive hængene og høre lidt god musik til en snak med crewet.
Posted in: Utvalgte moteblogger


